Guldager A/S har fra 1. juli 2020 overtaget SBC-Inter – et 100 procent danskejet selskab, der blev grundlagt af Ole Mariboe i 1975. Lige siden har firmaet været førende indenfor korrosionsbeskyttende vandbehandling, skånsom rensning af køleanlæg, udsyring og rensning af varmeanlæg og kemisk overfladebehandling.
I år 2000 blev firmaet overtaget af sønnerne Steen og Carsten Mariboe, og skiftede samtidig navn til SBC-Inter. Resultatet af SBC-Inters samlede erfaring og knowhow er, at man har arbejdet i det meste af Europa, Mellemøsten, Afrika og Sydamerika med opgaver indenfor både onshore og offshore.
SBC arbejder i dag med kraftværkskedler, lavtrykskedler og køletårne, hvor man arbejder målbevidst på at udvikle og anvende services, der tager hensyn til både miljø og sikkerhed. ”Vi er derfor glade for at vi nu bliver en del af Guldager hvor vi sammen kan udvikle nye stærke servicekoncepter til industrien” siger Steen Mariboe fra SBC-Inter.
“Vi er meget stolte over at SBC-Inter bliver en del af Guldager. Vi er en ledende dansk virksomhed inden for vandbehandling, som gennem næsten 80 år har opbygget en europæisk organisation med dygtige og motiverede medarbejdere. Vandbehandlingsområdet er i rivende vækst, og Guldager har stærke kompetencer samt en god position på markedet i Danmark, Schweiz og Belgien. Målsætningen i de kommende år vil være at bruge den mangeårige erfaring hos medarbejderne i Guldager til at ekspandere virksomheden inden for vandbehandling gennem fortsat udvikling af virksomheden, tilkøb af virksomheder og teknologier.” siger Claus Torbøl, CEO Guldager.
For yderligere information kontakt Steen Mariboe smo@guldager.com eller Claus Torbøl cct@guldager.com
Læs mere om SBC-Inter her