Gennem snart et helt århundrede har Guldager A/S arbejdet med vand. Vi er et af Europas ældste firmaer indenfor vandbehandling, men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Allerede for hundrede år siden var vi i spidsen for den teknologiske udvikling – og det er vi stadig. Hver gang vi lærer noget nyt, giver det nye muligheder for nye produkter og løsninger, og sådan har det faktisk altid været hos Guldager.
Vores historie startede i 1923, da Alfred Guldager fandt på at benytte elektrolyse som en metode til at beskytte vandrør mod korrosion. Det er den metode, der i dag er standard over det meste af verden. I løbet af årene har vi udvidet vores forretningsområder betydeligt. Foruden korrosionsbeskyttelse af vandinstallationer, udvikler vi i dag løsninger til afsaltning, blødgøring, bakteriebeskyttelse og meget andet.
Vi udvikler løbende vores teknologier og kombinerer og tilpasser dem, så vi opnår de allerbedste driftsfordele – til gavn for vores kunder. Vi bestræber os hver dag på at være en pålidelig og kompetent rådgiver, i kombination med en stærk serviceorganisation, sikrer vi, at vores kunders Guldager anlæg altid fungerer optimalt.
Se også om vores holdning til bæredygtighed.