Den 1. november tiltrådte Peder Bækgaard som leder af vores Industri Business Unit, hvor han bliver ansvarlig for et nyt hold med markedsledende viden inden for industriel vandbehandling og kemisk rens.
Peder kommer fra en stilling som direktør hos HX Norge AS. Før dette har han blandt andet opbygget erfaring som General Manager hos Norden Olje ApS og i forskellige lederroller hos APV i Danmark og USA.
“Jeg ser rigtig meget frem til udvikle Guldager’s nye udvidede Business Unit for industriel vandbehandling med det bedste fra Hydro-X og Guldager. Der er helt sikkert et stort potentiale i industrien i de nordiske lande, som jeg ser frem til at videreudvikle sammen med et nyt stærkt team med et særlig fokus på at levere innovative kvalitetsløsninger til vores kunder i Sverige, Norge og Danmark”, siger Peder.
Peder er 59 år og uddannet mejeriingeniør. Han er gift med Cathrine og bor i Silkeborg med skoven lige udenfor døren. Den bliver ofte brugt til vandreture og en tur på Mountain-biken rundt i det bakkede terræn, når han ikke er på besøg hos kunder i Norden.