Ønsker du at kombinere dit studie med relevant erfaring indenfor marketing? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Som studentermedhjælper i Guldagers marketing team bliver du en del af en dynamisk organisation, som arbejder tæt sammen med salg. Du vil styrke dine kompetencer i arbejdet med vores marketingaktiviteter såsom:
- Planlægge og udvikle content til LinkedIn & Facebook
- Udrulning af kampagner (landing pages, m.m.)
- Planlægning og opsætning af månedlige nyhedsbreve
- Tekstforfatning og udvikling af hjemmesider med fokus på SEO og brugervenlighed
- Assistere i udvikling og opdatering af brochurer & Case stories
- Løbende ad hoc-opgaver
Du vil indgå som en naturlig del af teamet og kan forvente god sparring og varierende opgaver, hvorigennem du kan udvikle dine kompetencer.
Dig som person:
Du er formentligt i gang med en videregående uddannelse inden for marketing eller kommunikation på bachelor-niveau, og du har minimum 2 år tilbage af din samlede studietid.
Du har en struktureret arbejdstilgang og er løsningsorienteret, hvor opgaverne bliver løst med godt humør – også i travle perioder. Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, er engageret og ansvarsfuld, og så hjælper du gerne, hvor der er behov.
Da vi er en global organisation, er det vigtigt, at du kommunikerer ubesværet på engelsk i både skrift og tale.
Vi tilbyder et udviklende studiejob i et uformelt arbejdsmiljø, hvor humøret er højt, og sammenholdet er stærkt.
Stillingen vil være på ca. 10-20 timer ugentligt, hvor du kan veksle mellem at møde ind på vores kontor i Allerød eller arbejde hjemmefra alt efter opgaver og behov. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karin Bech Madsen på 22684109 / kma@guldager.com
Kan du se dig selv som Guldagers nye studentermedhjælper, så send din ansøgning til kma@guldager.com hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊